Skyl alt grønt.
Grillet grønt. Pil og hak hvidløget fint. Skær aubergine, squash og peberfrugt i skiver og derefter i grove strimler. Vend grøntsagerne med 1 spsk. olie og hvidløg.
Opvarm en grillpande eller almindelig stegepande, og grill grøntsagerne i 6 til 7 minutter, til de er møre og gyldne.
Pandebrød med dukkah. Del pizzadejen i 2 til 4 stykker, og rul dem til tynde, aflange pandebrød på et meldrysset bord.
Varm 2 til 3 spsk. olie op på en stor pande, og steg pandebrødene i 2 til 3 minutter på hver side, eller til de er gennemtilberedte. Tag dem af panden, og drys dem med masser af dukkah.
Minibøffer. Opvarm 1 til 2 spsk. olivenolie på en pande, og steg minibøfferne i 2 til 3 minutter på hver side. Krydr med salt og peber.
Snit chilien fint.
Nyd lune fladbrød toppet med grillet grønt, mini-bøffer, chili og ekstra dukkah-drys.
Håndfuld 1+2: Aubergine, squash, peberfrugtHåndfuld 3: MinibøfferHåndfuld 4: Pizzadej, melFedt: OlivenolieSmagsgivere: Salt, peber, hvidløg, dukkah-krydderi, chili