Børst eventuelt svampene rene, og skyl frugt og grønt. Sæt vand over til pasta.
Grøntsager. Snit kørvel groft, og læg det til side. Pil løg og hvidløg. Hak løg fint, og skær hvidløg i tynde skiver. Skræl gulerødderne, og skær dem i mindre tern. Riv skallen af citronen, og skær citronen i både.
Citronflødesauce med grønt. Opvarm en lille gryde, tilsæt olivenolie, og steg løg og hvidløg i 2 minutter. Tilsæt gulerødder og fløde, og kog i 4 til 5 minutter. Krydr med salt, peber og revet citronskal.
Minibøffer. Opvarm en pande, tilsæt olivenolie, og steg minibøfferne i 2 minutter på hver side, eller til de er gennemstegte. Tag dem af panden, og hold dem lune til servering.
Stegte svampe og pasta med citronflødesauce. Skær svampene i skiver eller i kvarte.
Kom pastaen i en gryde med spilkogende vand, tilsæt salt, og kog pastaen al dente, cirka 10 minutter.
Opvarm imens panden igen, tilsæt olivenolie, og steg svampene gyldne, cirka 3 minutter. Krydr med salt og peber undervejs.
Afdryp pastaen, og vend den med citronflødesauce.
Til i morgen. Kog kartoflerne møre i saltet vand, 10 til 15 minutter. Gem dem på køl i en lufttæt beholder.
Anret pasta med citronflødesauce, og top med stegte svampe. Dryp med citronsaft, og drys med kørvel. Spis minibøffer til.
Håndfuld 1+2: Løg, gulerødder, svampeHåndfuld 3: MinibøfferHåndfuld 4: PastaFedt: Olivenolie, flødeSmagsgivere: Salt, peber, kørvel, hvidløg, citron