Sæt vand over til ris, og skyl ris samt alt grønt.
Ris. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 35 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Miso-marineret grønt. Skær gulerødder i tynde skiver, og hak chili fint. Pil de yderste blade af citrongræs, skær 5 til 10 cm af den hvide bund, og hak det fint. Snit forårsløg fint – også de grønne toppe. Kom det grønne fra forårsløg i en skål til topping.
Varm olie op på en pande, og steg gulerødder, chili, citrongræs og det hvide fra forårsløg i 5 til 7 minutter. Kom misopasta og 1 dl vand på panden, og rør rundt for at fordele misoen, mens vandet fordamper (det skal koge ind til en "glace"), 5 til 10 minutter.
Stegte shiitake-svampe. Skær svampe i kvarte eller halve afhængig af størrelse.
Varm olie op på en anden pande, og steg svampe i 4 til 5 minutter, til de er gyldenbrune. Krydr med salt og sort peber.
Anret ris i dybe tallerkener, og top med miso-marineret grønt og stegte shiitake-svampe. Drys retten med forårsløg.