Sæt vand over til pasta. Skyl frugt og grønt.
Grøntsager. Skær aubergine i skiver, og drys med lidt salt.
Skræl og skær gulerødder i mindre tern. Skær tomater i tern. Pil og snit 1 fed hvidløg fint.
Mørt oksekød i tomatsauce. Varm en gryde op, tilsæt olivenolie, og steg gulerødder og hvidløg i en gryde med olivenolie i 2 til 3 minutter.
Tilsæt mørt oksekød samt eventuelt dertilhørende væde, mosede tomater og ½-1 dl vand. Lad det simre i 7 til 8 minutter, og smag til med salt, peber og et par dråber eddike eller citronsaft.
Pasta. Kom pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente i cirka 10 minutter. Dræn vandet fra.
Grillet aubergine og tomat. Dup væsken af aubergineskiverne, og vend dem med olivenolie. Varm en (grill)pande op, og grill aubergine i 3 til 4 minutter på hver side, til de er godt gyldne og møre. Krydr med friskkværnet peber.
Vend tomaterne i en skål med lidt eddike, olivenolie, salt og peber.
Gremoulata. Pluk og hak persillen. Pil og hak 1 fed hvidløg fint. Riv skal af citron. Vend persille i en skål med hvidløg, citronskal, salt og peber.
Anret pasta i dybe tallerkener, og top med mørt oksekød i tomatsauce, grillet aubergine, tomater og et godt drys gremoulata.