Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.
Kartofler. Kog kartofler i rigeligt saltet vand til de er møre, 12 til 15 minutter efter størrelse.
Dampet porre. Skær top og bund af porre, og del dem i stykker a 7 til 8 cm. Skyl dem en ekstra gang.
Damp porrerne under låg i en gryde med saltet vand i bunden, til de er helt møre, cirka 8 minutter.
Spidsbryst. Kom spidsbryst og dertilhørende væske i en gryde, læg låg på, og varm stille og roligt op, til spidsbryst er gennemvarmt, 7 til 8 minutter.
Snit imens purløg fint.
Peberrodssauce. Varm en gryde op, tilsæt smør, og lad det smelte.
Tilsæt mel, og steg videre under omrøring i 1 til 2 minutter.
Tilsæt sødmælk og vand, og kog op. Lad det simre, til saucen er tyknet. Smag til med salt og masser af fintrevet peberrod.
Skær oksespidsbryst i tynde skiver, og anret sammen med kartofler og dampet porre. Hæld sauce over kartofler og kød, og drys med purløg.