Tænd ovnen på 220 grader varmluft, og skyl frugt og grønt.
Kartoffelbåde. Skær kartofler i både, og vend dem med olie og salt. Bred dem ud på en bageplade med bagepapir, og bag dem gyldne og møre i 20 til 25 minutter.
Muslinger. Halvér løg, og skær i tynde strimler. Skræl gulerødder, og skær i tynde skiver.
Varm rigeligt olie op i en stor gryde, og sautér løg og gulerødder i 2 til 3 minutter, til de falder let sammen og er mørnet godt. Læg grøntsagerne til side.
Rens imens muslinger. Åbne muslinger, der ikke lukker sig, når du banker dem let mod bordet, skal kasseres.
Varm ny olie op i gryden, og sautér muslingerne i cirka 1 minut. Tilsæt 1 dl vand, og damp muslingerne under låg i cirka 1 minut.
Kom grøntsagerne tilbage i gryden, og damp det hele under låg i 1 til 2 minutter, til muslingerne har åbnet sig. Muslinger, der ikke har åbnet sig under tilberedningen, skal kasseres. Krydr med peber og eventuelt lidt salt.
Hak imens persille groft, og vend den i muslingerne lige inden servering. Skær citron i både, og kom i en skål til servering.
Servér muslinger med kartoffelbåde til. Dryp med citronsaft. Giv eventuelt mayonnaise til fritterne, hvis du har.