Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.
Bolognese. Kom bolognese i en gryde, og varm den stille og roligt op under omrøring, til den er gennemvarm, 7 til 8 minutter. Smag til med salt og peber inden spisetid.
Frisk pasta. Kom pasta i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i 5 til 7 minutter. Hæld vandet fra.
Tomatsalat med mozzarella. Skær tomat i tynde skiver, og skær også mozzarella i skiver.
Anret tomater på et fad, og top med mozzarella. Dryp med olivenolie og en smule eddike, og drys med cirka halvdelen af rucolaen.
Anret pasta, og vend sammen med bolognese. Drys med resten af rucolaen, og spis tomatsalat med mozzarella til.