Find en brødrister frem til surdejsboller, eller tænd ovnen på 180 grader varmluft. Sæt vand over til ris. Skyl ris samt alt grønt.
Ris. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 12 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Chili con carne. Kom chili con carne i en gryde med ½-1 dl vand, og varm den igennem i 7 til 8 minutter. Smag eventuelt til med lidt salt.
Surdejsboller. Lun imens surdejsboller på en brødrister, eller stænk med vand, og varm i ovnen i 6 til 7 minutter.
Topping. Fjern skræl og sten fra avocado, og skær den i strimler. Hak koriander groft. Kom begge dele i skåle til topping.
Anret ris og chili con carne i dybe tallerkener eller skåle, og top med avocado, creme fraiche og koriander. Spis surdejsboller til.