Skyl frugt og grønt. Find en brødrister frem til baguette, eller tænd ovnen på 180 grader varmluft.
Klargøring af grønt. Skær peberfrugt i grove stykker, og snit spinat groft. Snit korianderbundtet groft.
Rul granatæblet hårdt mod køkkenbordet, så kernerne indeni løsner sig. Skær derefter granatæble i fire både, og pil kernerne ud.
Dahl. Varm en rummelig gryde op, tilsæt olie, og steg peberfrugt til den er gylden, 3 til 4 minutter.
Tilsæt dahl og eventuelt lidt vand, og kog op. Lad dahlen simre, til alt er mørt, 7 til 8 minutter.
Baguette. Varm imens baguette på en brødrister, 4 til 5 minutter eller 10 til 12 minutter i ovnen.
Granatæble-topping og tilsmagning. Vend granatæble sammen med koriander, og smag til med lidt kaffir-lime saft og en smule salt.
Tilsæt spinat til dahlen, og lad det simre med 1 til 2 minutter. Smag til med salt og kaffir-limesaft.
Anret dahl i skåle, og top med en klat yoghurt og lidt granatæble-topping. Servér med lun baguette til.