Sæt vand over til ris, og skyl risene grundigt inden kogning. Skyl appelsin.
Ris. Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 12 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Boller i karry. Kom karrysauce i en gryde, og kog den op i 4 til 5 minutter.
Tilsæt kødboller, og lad dem simre med, til de er gennemvarme, 5 til 6 minutter. Krydr eventuelt med salt.
Gulerodssalat. Halvér imens appelsin. Vend gulerødder og rosiner sammen i en salatskål, og smag til med appelsinsaft og lidt olivenolie. Top salaten med jordnødder.
Servér boller i karry med ris og gulerodssalat til.