Sæt vand over til nudler, og skyl frugt og grønt.
Klargøring af grønt. Skær gulerødder i tynde skiver på skrå, og snit pak choy groft. Skær chili i tynde ringe på skrå, og skær lime i både.
Thai-karry. Varm en pande eller wok op, tilsæt olie, og steg gulerødder ved høj varme i 1 til 2 minutter. Tilsæt pak choy og mukimamebønner, og steg videre i 1 minut.
Tilsæt kokosmælk, vand og lidt bangkok-krydderi, og kog op. Lad saucen simre, til grøntsagerne er møre, og saucen er kogt lidt sammen, 2 til 3 minutter. Smag til med salt, lidt limesaft og eventuelt lidt mere bangkok-krydderi.
Nudler. Kom imens rigeligt spilkogende vand i en gryde, tilsæt salt og nudler, og kog op i 1 minut. Sluk for varmen, og lad nudlerne trække i vandet i 3 minutter. Hæld vandet fra.
Anret nudler i skåle, og top med thai-karry og grøntsager. Drys med chiliringe, dryp med resten af limesaften, og servér.