Sæt vand over til okonomiyaki-dej, og skyl alt grønt.
Okonomiyaki. Rør boghvedemel med miso, ½ teskefuld salt og 2 dl kogende kogende vand, til du har en tyk og glat dej. Lad dejen hvile, imens du skærer grøntsagerne.
Snit spidskål i tynde strimler, og tag en håndfuld fra til topping. Riv gulerødder groft. Pil og skær rødløg i meget tynde strimler.
Vend spidskål, gulerødder og rødløg i okonomiyaki-dejen.
Varm en pande op, tilsæt rigeligt med olie, og kom små klatter af okonomiyaki-dej på panden med et par skeer (2 til 3 skefulde dej pr. pandekage). Steg okonomiyakier i 3 til 4 minutter på hver side, til de er gyldne og sprøde. Hold dem lune i et rent viskestykke.
Toppings. Skræl og skær ræddiker i papirtynde skiver, fx på et mandolinjern. Marinér ræddiker med ½-1 teskefuld sukker og 2 til 3 spsk. eddike. Vend det sammen et par gange, til sukkeret er opløst.
Skær forårsløg i tynde skrå ringe, og skær chili i tynde ringe. Kom begge dele i skåle til topping.
Anret okonomiyaki på tallerkener, og top med ræddiker, forårsløg, overskydende spidskål og chili. Dryp med teriyaki.