Sæt vand over til linser og broccoli, og skyl linser samt alt grønt.
Grønne linser. Kom linser i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem møre i 15 til 16 minutter. Hæld vandet fra.
Vend linser med 1 spsk. rosiner.
Agurke-yoghurt. Riv agurk, og rør sammen med yoghurt i en skål. Smag til med salt og peber.
Dampet broccoli. Skær broccoli i mundrette buketter, skræl eventuelt stokken, og skær den i 1 cm tykke skiver.
Kom broccoli i en gryde, hæld 2 dl kogende vand over, og damp broccoli med låget på skrå i cirka 4 minutter. Krydr med lidt salt, og hæld vandet fra.
Oksedeller. Rør oksefarsen med 1 til 2 teskefuld bali-krydderi. Form farsen til små, lidt flade deller.
Varm en pande op med 2 teskefuld olie, og steg oksedeller i cirka 4 minutter på hver side, til de er gennemstegte indeni.
Servér oksedeller med dampet broccoli, agurke-yoghurt og linser med rosiner.