Sæt vand over til pasta. Skyl alt grønt.
Grillet grønt. Pil og skær løg i både. Skær peberfrugt i grove strimler. Skær squash i skiver. Pil og hak hvidløg fint.
Vend løg, peberfrugt og squash med hvidløg, olivenolie, salt og peber.
Grill grøntsagerne på en grillpande eller almindelig pande i 3 til 4 minutter. Krydr med salt og et par dråber eddike.
Pasta. Kog pastaen al dente i kogende, saltet vand, cirka 10 minutter.
Flanksteak. Pluk og hak rosmarin groft. Vend flanksteak med rosmarin, salt og olivenolie.
Grill kødet på en grillpande (eller en almindelig stegepande) i 3 til 4 minutter på hver side, eller til det er gennemstegt. Krydr med salt og peber.
Lad flanksteaken hvile lidt, og skær den herefter i skiver. Hak imens oliven groft.
Vend maccheroni med grillet grønt, og top med skiver af flanksteak og oliven.
Håndfuld 1+2: Løg, peberfrugt, squashHåndfuld 3: FlanksteakHåndfuld 4: MaccheroniFedt: Olivenolie, olivenSmagsgivere: Salt, peber, eddike, hvidløg, rosmarin