Skyl rabarber og mynte. Sæt vand over til te.
Skær rabarber i stykker på 1 cm, og kom dem i en gryde med 4 teskefuld honning og 2 til 3 spsk. vand.
Kog forsigtigt rabarberne op under låg, og lad dem simre i 5 minutter, til de mørner, uden at koge helt i stykker. Kom de syltede rabarber i en dyb tallerken, og lad dem køle af – måske ved et åbent vindue, så det går hurtigt.
Hak hasselnødderne groft. Pluk bladene af mynten, og hak dem groft.
Bryg teen i glas eller krus.
Tag grøden ud af køleskabet, og rør den blød med en ske.
Anret overnight oats i skåle, og top med syltede rabarber, hasselnødder og mynte. Nyd teen til.