Tænd ovnen på 220 grader varmluft, og skyl al grønt.
Kartofler og bagt hvidløg. Skur eller skræl kartofler, og skær dem i tynde, ensartede både. Vend dem med olie og salt på en bageplade med bagepapir, og bag dem gyldne og møre i ovnen i 25 til 30 minutter.
Bag hele hvidløgsfed med skallen på i ovnen i 20 til 25 minutter. Læg dem eventuelt på samme bageplade som kartoflerne.
Kyllingelår. Kom kyllingelår i et ovnfast fad. Drys med salt, og varm dem i ovnen i cirka 15 minutter.
Fennikelsalat. Skær fennikel i papirstynde strimler - brug eventuelt et mandolinjern, hvis du har. Vend strimlerne med grønt fra bægeret, og krydr med salt, peber, eddike og olie.
Bagt hvidløgsdressing. Lad de bagte hvidløgsfed køle en anelse ned, og pil eller mos indholdet ud af skallen og ned i en lille skål. Er de ikke helt møre, skal de lige hakkes eller presses. Rør hvidløg med yoghurt, og smag til med salt, peber og eventuelt en smule honning, hvis du har.
Anret kartofler, fennikelsalat og kylling på tallerkener, og dryp retten med bagt hvidløgsdressing.