Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Skyl alt grønt. Tag hummus ud af køleskabet, så den ikke er kold ved spisetid.
Bagt aubergine. Halvér aubergine på langs, og skær et rudemønster cirka ⅓ ned i auberginekødet.
Læg halve auberginer med rudemønstret opad på en bageplade med bagepapir. Pensl med olie, og bag dem 20 til 25 minutter, til overfladen er lysebrun.
Drys 1 til 2 teskefuld shawarma-krydderi på auberginerne, og bag yderligere 5 minutter.
Tomatsalsa. Hak løg fint. Skær halvdelen af tomaterne i små tern.
Varm honning op en lille gryde, til det bruser let op. Tilsæt løg og tomattern, og steg i 2 minutter.
Tilsæt 1 til 2 spsk. eddike. Kog det igennem i 1 minut, og smag til med salt og peber. Kom salsaen i en skål.
Bønnesalat. Snit salat, og bred den ud på et fad. Hak hvidløg fint. Skær resten af tomaterne i tynde både.
Kog lidt vand op i en gryde, og kog bønner i 2 minutter. Hæld vandet fra. Vend hvidløg, tomat og olie med bønnerne i gryden, og smag til med salt, peber og lidt eddike. Kom bønner med tomat henover salaten.
Smør hummus ud, og læg en aubergine ovenpå. Dryp med tomatsalsa, og spis med bønnesalat til.