Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Sæt vand over til linser, og skyl linser samt frugt og grønt. Tag aioli ud fra køl.
Ovnstegte pastinakker. Del pastinakker på langs i halve eller kvarte, alt efter størrelse. Vend dem med olie og salt på en bageplade med bagepapir, og steg dem cirka 20 minutter i ovnen, til de er gyldne og møre. Vend dem med dukkah-krydderi.
Linsesalat. Kom linser i en gryde med rigeligt letsaltet vand, og kog dem møre, 15 til 16 minutter. Dræn vandet fra.
Skræl agurk, og del den på langs. Skrab kernerne ud, og skær agurken i tern. Pluk 2 til 3 stilke mynte, og snit dem fint. Skær æble i fine både eller i tern.
Vend linserne med æble, agurk, mynte og rucola, og smag til med olivenolie, eddike og lidt salt.
Kom bønneaioli i en lille skål.
Servér de ovnstegte pastinakker sammen med linsesalat og bønneaioli.