Sæt vand over til kikærter, og skyl alt grønt.
Pakoras. Hæld iblødsætningsvandet fra kikærterne, kom dem i en gryde med letsaltet, kogende vand, og kog dem møre, 30 til 35 minutter.
Snit spidskålen i tynde strimler, og riv gulerødderne. Pil løget, halvér det, og skær det i tynde strimler.
Vend kikærtemelet og 50 g mel med 2 teskefuld salt og 1½ dl vand, og krydr med peber. Spæd eventuelt til med lidt mere vand – dejen skal have konsistens som tyk pandekagedej.
Tilsæt spidskål, løg og gulerødder til pakoradejen – hold eventuelt lidt af grøntsagerne tilbage, til du kan se, at dejen fortsat hænger fint sammen. Vend godt rundt.
Varm en pande op, og tilsæt 1 til 2 dl olie. Steg store skefulde af pakora-grøntsager i den varme olie, til de er gyldne og gennemtilberedte, 2 til 3 minutter på hver side. Lad dine pakoras dryppe af på fedtsugende papir.
Kikærtesalat. Skær imens tomaterne og agurken i tern. Del pak choy i bladene, og skær dem i tynde strimler.
Dræn vandet fra de kogte kikærter. Vend dem med tomat, agurk og pak choy, og smag til med olivenolie, eddike, salt og peber. Klip karsen over kikærtesalaten.
Dyp pakoras i tomatrelish og eventuelt chilisauce, hvis du har. Nyd dem med kikærtesalat til.