Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.
Pasta. Kog pasta al dente i spilkogende, saltet vand, cirka 10 minutter.
Dampede bønner og gulerodssalat. Skræl og skær gulerødder i tynde flager med en tyndskræller.
Kom bønner i en gryde med lidt saltet vand, og damp dem under låg i 2 minutter. Hæld vandet fra.
Vend imens gulerødder med olivenolie og eddike, og smag til med lidt salt.
Carbonara-sauce. Riv ost fint. Rør æg godt sammen, og tilsæt ost og fløde. Rør sammen igen, og krydr med sort peber.
Stegt spinat. Snit spinat groft – snit eventuelt tykke stængler lidt finere. Varm olie op på en pande, og steg spinat ved middel varme, til den er sprødmør, 2 til 3 minutter. Smag til med lidt salt.
Tilsmagning. Hæld vandet fra pasta. Kom pasta tilbage i gryden, og tilsæt carbonara-sauce. Vend pasta og sauce rundt i den varme gryde, til saucen tykner let, 1 til 2 minutter. Smag til med sort peber og eventuelt lidt salt.
Anret pasta og carbonara-sauce i dybe tallerkener, og top med stegt spinat. Nyd dampede bønner og gulerodssalat til.