Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.
Klargøring af grønt. Fjern blade fra majs, og skær kernerne fra kolben. Pil og flæk løg, og skær derpå i halve skiver. Pil og skær hvidløg i tynde skiver. Skær tomat i grove tern, og skær chili i tynde ringe på skrå. Snit eventuelt spinat groft.
Kom chili og spinat i skåle til topping.
Pasta. Kom pasta i spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i cirka 10 minutter. Hæld vandet fra.
Grønt i majscreme. Blend imens sojacreme med cirka halvdelen af majskernerne.
Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg tomat i 2 til 3 minutter. Tilsæt løg, hvidløg, rosmarinkvist og resten af majskernerne, og steg videre i 3 til 4 minutter.
Tilsæt majscremen, og kog op. Lad det simre, til saucen er tyknet, 3 til 4 minutter. Smag til med salt og peber, og fjern eventuelt rosmarinkvist inden spisetid.
Anret pasta, og fordel grønt i majscreme over. Drys med spinat og chili efter smag.