Sæt vand over til pasta, og skyl frugt og grønt.
Bolognese. Kom bolognese i en gryde, og varm op ved middel varme i 8 til 10 minutter under jævnlig omrøring. Smag til med fx lidt salt og peber.
Pasta. Kom pasta i en gryde med spilkogende, letsaltet vand, og kog den al dente, 7 til 9 minutter. Dræn vandet fra.
Salat. Flæk squash på langs, og skær i meget tynde strimler – brug eventuelt et mandolinjern, hvis du har. Skær også æble i meget tynde strimler. Vend squash, æble og rucola sammen i en skål.
Rist mandler i en smule olie på en pande i 2 til 3 minutter. Krydr med salt, og læg dem til afkøling på et skærebræt. Hak mandler, og drys dem over salaten.
Riv citronskal i en lille skål. Halvér citron, og pres citronaften i samme skål. Rør det med ½-1 teskefuld sukker, lidt salt og 3 til 4 spsk. olivenolie.
Anret pasta i skåle, og øs bolognese over. Dryp salat med citrondressing, og spis den til.
Kom de sorte bønner i en skål, og dæk med rigeligt vand. Lad dem stå på køl til dag 2.