Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.
Pesto. Pil hvidløgsfeddet, og hak det groft. Skær parmesanen i grove stykker.
Tilsæt hvidløg, parmesan, ½ teskefuld salt og ½-1 dl olivenolie til bægeret med gør-det-selv-pesto. Blend det direkte i bægeret med en stavblender.
Grønt og pasta. Rib grønkålen fra stokken, og hak den groft. Flæk pastinakkerne på langs. Halvér porren, og flæk også den på langs.
Kom pastaen i spilkogende, gavmildt saltet vand, og kog den al dente i cirka 10 minutter. Kog grønkålen med de sidste 2 til 3 minutter. Dræn vandet fra, men gem lidt af det.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg porre og pastinakker i 8 til 10 minutter ved middel varme, til det er mørt. Det må gerne tage farve. Krydr med salt og peber
Salsiccia-pølser. Skær imens pølserne i 1 cm tykke stykker.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg pølserne gennemvarme i 4 til 5 minutter. Kom dem derefter i en skål med pasta og grønkål. Vend det med pestoen, og spæd eventuelt med pastavand til en sovset konsistens. Smag til med salt og peber.
Anret pasta med salsiccia, pesto og grønkål på tallerkener, og spis pastinakker og porre til.