Sæt vand over til pasta, og skyl frugt og grønt.
Pasta og pesto. Kom pasta i spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i cirka 10 minutter. Hæld vandet fra.
Pil hvidløg, og halvér citron.
Blend hvidløg, en håndfuld spinat og ½ dl olivenolie til en grov pesto, fx med en stavblender. Smag til med citronsaft, salt og lidt eddike.
Grønne bønner og tomatsalat. Kom grønne bønner i en gryde med kogende, letsaltet vand, og kog dem i 3 til 5 minutter uden låg. Hæld vandet fra, og afdryp bønner.
Skær tomat og mozzarella i tynde skiver. Anret begge dele på en tallerken, dryp med olivenolie, og drys med lidt salt. Top med halvdelen af rucolaen.
Pasta-pesto. Vend pasta med pesto, grønne bønner og resten af spinaten. Smag til med salt og peber.
Anret pasta-pesto i dybe tallerkener, og top med resten af rucolaen. Servér tomatsalat med frisk mozzarella til.