Sæt vand over til broccoli og pasta, og skyl frugt, grønt og kapers.
Pasta. Kom pasta i en gryde med spilkogende vand, tilsæt salt, og kog pastaen al dente, cirka 9 minutter. Afdryp, men gem lidt af kogevandet.
Grønt og ansjoser. Pil hvidløg, og skær det i tynde skiver. Hak ansjoser, kapers og oliven groft.
Varm en gavmild sjat olie op på en rummelig pande eller i en bredbundet gryde, og steg hvidløg, kapers, oliven og ansjoser ved lav varme i 4 til 5 minutter.
Skær imens tomat i tern, og del broccoliblomst i mindre buketter. Skræl broccoli-stok, og skær den i grove tern.
Samling af retten. Vend pasta, tomat og broccoli sammen med kapers, oliven og ansjos på panden (eller i gryden), og tilsæt cirka 1 dl kogevand. Lad retten simre under omrøring i 3 til 4 minutter, til vandet er kogt ind. Smag til med salt, citronsaft, godt med peber og eventuelt lidt ekstra olivenolie.
Hak persille groft, og drys over pastaretten.
Fordel pastaretten i dybe tallerkener, og nyd.