Sæt vand over til perlebyg, og skyl perlebyg samt alt grønt.
Perlebyg. Kom perlebyg i en gryde, dæk med kogende vand, og kog den mør under låg i 10 til 15 minutter. Hæld overskydende vand fra, men gem 2 til 4 dl (se pkt. 5).
Klargøring af grønt. Skær løg i tynde både. Pluk og snit grønkål groft. Skær tomater i tern.
Cremet perlebyg. Tag perlebyg op af gryden, og tør gryden af.
Varm olie op i gryden, og steg svampe ved høj varme i 1 til 2 minutter. Sænk varmen, tilsæt løg, tomater og rosmarinkvist, og steg videre i 2 til 3 minutter, til tomaterne er møre.
Kom perlebyg tilbage i gryden, og tilsæt kogevand. Kog op, og lad det simre under omrøring i 1 til 2 minutter. Vend creme fraichen i, og smag til med salt og sort peber. Fjern eventuelt rosmarinkvist inden spisetid.
Stegt grønkål. Varm olie godt op på en pande, og steg grønkål sprødmør ved høj varme, 2 til 3 minutter. Smag til med sort peber og en smule salt.
Anret cremet perlebyg i dybe tallerkener, top med stegt grønkål, og servér.