Sæt vand over til perlebyg, og skyl perlebyg samt figner og alt grønt.
Jordskokker og perlebyg. Skur eller skræl jordskokker, og skær dem i kvarte. Varm en gryde op med smør, og steg jordskokkerne gyldne og møre under låg ved middel varme, 15 til 18 minutter. Krydr med salt undervejs. (Se køkkentip).
Kom perlebyg i en gryde, dæk med kogende vand, og kog den mør under låg i 12 til 15 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Syltede rødløg og figner. Skær rødløg i tynde både. Kog eddike, vand og sukker op i en lille gryde, til sukkeret er opløst. Lad løgene simre i lagen i cirka 1 minut. Tag gryden af varmen.
Skær figner i halve eller kvarte (alt efter størrelse). Gem til spisetid.
Palmekål og padrón-pebre. Pluk palmekål, og snit den groft. Skær padrón-pebre i cirka 2 cm brede stykker. Tilsæt lidt olivenolie til gryden med jordskokker, og steg kål og padrón-pebre møre, 2 til 3 minutter. Smag til med salt og sort peber.
Dressing. Rør olivenolie og eddike (gerne balsamico-eddike) sammen i en lille skål.
Vend perlebyg sammen med dressing og stegt grønt og jordskokker, og anret det hele på et fad. Top med figner og brud af mozzarella, og drys med syltede rødløg.
Hæld iblødsætningsvandet fra bønnerne. Kom dem i en gryde med rigeligt frisk, letsaltet vand, og kog dem møre, 35 til 40 minutter. Kassér kogevandet, og opbevar bønnerne på køl til dag 5.