Sæt vand over til perlebyg, og skyl perlebyg og grønt.
Stegt kylling. Varm olie op på en pande, og steg kødet 3 til 4 minutter på hver side ved middel varme, eller til det er gyldent og gennemstegt. Krydr med salt og eventuelt peber undervejs. Lad kødet hvile i 2 til 3 minutter, og skær det i skiver inden servering.
Perlebygsalat. Kom imens perlebyg i en gryde, dæk med kogende vand, og kog den mør under låg i 12 til 15 minutter. Hæld overskydende vand fra. Smag til med lidt salt.
Skær tomat i tern.
Syltede rødløg. Skær rødløg i tynde både. Kog 1 dl eddike og 2 til 3 spsk. sukker op i en lille gryde, til sukkeret er opløst.
Lad rødløg simre i lagen i cirka 1 minut. Tag gryden af varmen.
Pesto. Blend pesto-ingredienserne med hvidløg og olivenolie til en grov pesto, fx med en stavblender direkte i bægeret. Smag til med 2 til 3 teskefuld eddike og lidt salt.
Vend perlebyg sammen med tomat og syltede rødløg, og anret på et fad. Top med skiver af kylling og brud af mozzarella. Dryp pesto over.