Sæt vand over til perlebyg, og skyl perlebyg og grønt.
Stegt kyllingebryst. Varm olie op på en pande, og steg kylling ved middel varme under låg, til den er gylden og gennemstegt, 13 til 15 minutter. Krydr med salt og eventuelt peber undervejs. Lad kylling hvile i 2 til 3 minutter, og skær den i skiver inden spisetid.
Perlebygsalat. Kom imens perlebyg i en gryde, dæk med kogende vand, og kog den mør under låg i 12 til 15 minutter. Hæld overskydende vand fra. Smag til med lidt salt.
Skær tomat i tern.
Syltede roséløg. Skær roséløg i tynde både. Kog 1 dl eddike og 2 til 3 spsk. sukker op i en lille gryde, til sukkeret er opløst.
Lad roséløg simre i lagen i cirka 1 minut. Tag gryden af varmen.
Pesto. Blend spinat med hvidløg og 1 dl olivenolie til en grov pesto, fx med en stavblender direkte i bægeret. Smag til med 2 til 3 teskefuld eddike og lidt salt.
Vend perlebyg sammen med tomat og syltede roséløg, og anret på et fad. Top med skiver af kyllingebryst og brud af mozzarella. Dryp pesto over.