Tænd ovnen på 220 grader varmluft, og skyl alt grønt.
Karamelliserede rødløg. Pil og skær rødløg i tynde skiver.
Varm olie op i en gryde, og steg rødløg ved lav til middel varme, til de er helt karamelliserede, 5 til 6 minutter.
Tomatsalat. Skær imens tomater i tynde skiver, og anret dem på et fad. Dryp med olivenolie og eventuelt en smule balsamico, og krydr med salt.
Pissaladière. Rul pizzadeje ud på et meldrysset bord, og kom dem på en bageplade med bagepapir.
Smør med olivenolie, og fordel karamelliserede rødløg, oliven og squash i strimler fra bægeret over. Bryd gedeost i mindre stykker over. Pluk og drys rosmarin over, og krydr med salt og peber. Dryp til sidst med olivenolie.
Bag pizzaerne i ovnen, til de er gyldne og sprøde, 12 til 14 minutter.
Skær pizzaerne i trekanter, og servér dem rygende varme med tomatsalat til.