Find en brødrister frem, eller tænd ovnen på 180 grader varmluft. Skyl alt grønt.
'Köfte'. Kom fars i en skål. Hak oregano fint, og rør det i farsen sammen med marrakech-krydderi og lidt salt.
Lad farsen stå og trække, mens du ordner grøntsager.
Grøntsager og dressing. Rør creme fraiche med salt, peber og en skefuld olivenolie.
Pil og skær rødløg i halve ringe. Riv gulerødder groft, og skær tomater i tern. Snit hjertesalat fint.
'Köfte' fortsat. Form fars til små bøffer eller pølser. Varm lidt olie op på en pande, og steg dine `köfte` i 5 til 6 minutter, og krydr med lidt salt.
Pitabrød. Dup pitabrød med lidt vand, og varm dem i 3 til 4 minutter i ovnen, eller lun dem på en brødrister.
Fyld de lune pitabrød med 'köfte', grøntsager og dressing.