Find en brødrister frem til pitabrød, eller tænd ovnen på 180 grader varmluft. Skyl alt grønt.
Grøntsager, hummus og yoghurtdressing. Snit salat mellemfint, og skær tomater i mundrette stykker. Kom salat og tomater i skåle til servering.
Kom hummus i en skål, og rør den lind med olivenolie og lidt salt.
Pil og riv eller hak hvidløg fint. Smag yoghurt til med salt, sort peber og hvidløg.
Minibøffer og pitabrød. Varm lidt olie op på en pande, og steg minibøffer i 2 til 3 minutter på hver side. Krydr med salt og bali-krydderi.
Varm pitabrød på en brødrister i 3 til 4 minutter, eller dup dem med lidt vand, og lun dem i ovnen i 4 til 5 minutter.
Smør indersiden af pitabrød med hummus, og fyld med minibøffer, tomat, salat, rødkål og yoghurtdressing.