Skyl alt grønt, og find en brødrister frem, eller tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Pitabrød med kylling. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kyllingetern gyldne og gennemstegte ved middel varme, 3 til 4 minutter. Kom kødet i en skål.
Snit salat fint, og skær peberfrugt i strimler eller tern. Skær tomat i tern, og pres hvidløg. Anret grøntsagerne på et fad til servering.
Lun pitabrød på en brødrister eller i ovnen i 3 til 4 minutter.
Raita. Vend skåret grønt fra bægeret sammen med yoghurt, og smag til med hvidløg og lidt salt.
Skær pitabrød midt over, og fyld med frisk grønt og kylling. Dryp med raita.