Skyl alt grønt, og find en brødrister frem, eller tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Minibøffer. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg minibøffer, til de er brunede og gennemstegte, 2 til 3 minutter på hver side.
Klargøring af grønt. Snit salat fint, og skær peberfrugt i strimler eller tern. Skær tomat i tern. Anret grøntsagerne på et fad til servering.
Pitabrød. Lun pitabrød på en brødrister eller i ovnen i 3 til 4 minutter.
Raita. Vend skåret grønt fra bægeret sammen med yoghurt, og smag til med lidt salt.
Skær pitabrød midt over, og fyld med frisk grønt og minibøffer. Dryp med raita.