Tænd ovnen på 220 grader. Skyl frugt og grønt, og tag pizzadejene ud fra køl.
Creme fraiche. Rør creme fraichen med salt, peber og eventuelt 1 fed finthakket hvidløg.
Pizza. Skær kartoflerne i helt tynde skiver, eventuelt på et mandolinjern. Pluk rosmarinen, og hak den groft.
Rul pizzadejene ud på et melstrøet bord, og læg dem på bagepapir.
Smør dejene med creme fraiche, fordel et jævnt lag kartofler henover, og drys med lidt rosmarin. Drys ost over pizzaerne, og bag dem i 10 til 12 minutter, eller til bundene er gyldne (se eventuelt køkkentip).
Salat. Snit salat og æble fint, og vend begge dele med lidt olivenolie, eddike og salt.
Servér de varme pizzaer med salaten ved siden af.