Tænd ovnen på 220 grader varmluft, og skyl alt grønt.
Pizza Margherita. Skær tomater i tynde skiver på tværs af stilken. Skær mozzarella i skiver, og lad den dryppe af i en si.
Rul pizzadeje ud på en meldrysset bordplade, og kom derefter på bageplader med bagepapir. Smør med et lag tomatsauce, dryp med lidt olivenolie, og krydr med salt.
Læg nogle tomatskiver over bundene – vær varsom med mængden. Top med mozzarella og oliven, og pluk rosmarin over. Krydr med salt.
Bag pizza i ovnen i 10 til 12 minutter, eller til bunden er sprød og osten gylden.
Snackgrønt og dip. Skær glaskål i stave til snackgrønt.
Rør creme fraiche med ras el hanout, og kom i en skål til dip.
Skær pizza i trekanter, og spis snackgrønt med dip til.