Tænd ovnen på 220 grader varmluft, og skyl alt grønt.
Pizza. Skær tomat og mozzarella i skiver.
Rul pizzadeje ud på et meldrysset bord, og kom på bageplader med bagepapir. Smør med et lag mosede tomater, og top med mozzarella og halvdelen af tomatskiverne. Pluk rosmarin over, krydr med salt, og dryp med lidt olivenolie.
Bag pizza i ovnen i 10 til 12 minutter, til bunden er sprød og mozzarellaen gylden.
Tomatsalat. Vend resten af tomatskiverne med halvdelen af rucolaen, og smag til med olivenolie og lidt eddike.
Skær pizza i trekanter, og top med resten af rucolaen. Spis tomatsalat til.