Tænd ovnen på 220 grader varmluft. Skyl rosmarin, og tag pizzadeje ud fra køl.
Pizza. Skær roddelene af champignoner, og børst dem fri for jord. Skær dem i tynde skiver. Pil og halvér løg, og skær det i tynde strimler. Pluk rosmarin.
Rul hver pizzadej ud på et meldrysset bord. Smør med et lag tomatsauce, og top med løg, champignon, rosmarin og oliven. Dryp med olivenolie, og drys med salt.
Bag pizza i ovnen i 10 til 12 minutter, til bundene er sprøde.
Pesto. Pil hvidløg, og hak det groft. Tilsæt hvidløg, lidt salt og cirka ½ dl olivenolie til pesto-kittet. Blend det til en grov pesto, fx med en stavblender direkte i bægeret.
Skær pizza i trekanter, og dryp pesto over.