Tænd ovnen på 220 grader varmluft, og skyl frugt og grønt.
Pizza. Skær tomater i tynde skiver. Skær eventuelt rødder af champignon, og skær dem i tynde skiver. Pluk palmekål, og snit den fint.
Rul pizzadej ud på et meldrysset bord, og kom på bageplade bekældt med bagepapir.
Smør pizzadej med tomatsauce, og top med champignon, palmekål og tomatskiver. Dryp med olivenolie, og krydr med lidt salt og sort peber. Bag pizza 10 til 12 minutter i ovnen, til bunden er sprød.
Salat og basilikum. Snit imens salat groft, og skær nektarin i tynde skiver. Pluk basilikum.
Vend salat og nektarin sammen i en skål, og smag til med lidt olivenolie og en smule eddike.
Top pizzaer med frisk basilikum, skær i trekanter, og servér med salat til.