Tænd ovnen på 220 grader, og skyl alt grønt. Skræl gulerødderne.
Tomatsauce. Pil løget og hvidløgene. Skær løget i tern, og skær hvidløgene i tynde skiver. Skær tomaterne i tern.
Varm 2 spsk. olie op i en bredbundet gryde, og steg løg og hvidløg, til de er klare i farven. Tilsæt tomater og 1 dl vand, og kog det godt igennem i cirka 10 minutter. Smag til med salt, peber og olivenolie.
Snackgrønt og avocadospread. Skær gulerødder, agurk og peberfrugt i strimler. Kom det hele på et fad til snackgrønt.
Kom avocadocremen i en lille skål, og dryp med olivenolie. Krydr med salt og peber.
Pizza. Rul pizzadejene ud på en meldrysset bordplade, og list dem over på bageplader med bagepapir. Fordel tomatsaucen ovenpå bundene.
Bag pizzaerne i ovnen i cirka 10 minutter, til de er gyldne og sprøde.
Servér pizza med snackgrønt og avocadospread.