Tænd ovnen på 220 grader varmluft, og tag pizzadej ud fra køl. Skyl alt grønt.
Pizza. Pil og snit rødløg fint. Varm lidt rapsolie op på en pande, og steg rødløg ved middel varme, til de er bløde, 5 til 7 minutter – de må gerne tage lidt farve. Krydr med salt og sort peber.
Rul pizzadej ud på et meldrysset bord, og kom på bageplade(r) med bagepapir. Smør hver pizza med mosede tomater, og drys med marrakech-krydderi. Fordel rødløg henover.
Bag pizza i ovnen i 10 til 12 minutter, til bunden er sprød.
Grøn salat. Skræl gulerødder, og skær dem samt salat og agurk i tynde strimler – skær eventuelt gulerødder og agurk på et mandolinjern. Hak mandler groft.
Vend salat, gulerødder og agurk sammen i en salatskål, og smag til med olivenolie og eddike. Top med mandler.
Servér pizza rygende varm med grøn salat ved siden af.