Find en brødrister frem, eller tænd ovnen på 200 grader varmluft. Skyl alt grønt.
Stegte søde kartofler. Varm olie op på en pande, og steg søde kartofler og rosmarinkvist, til det er gyldent og mørt, 8 til 10 minutter. Krydr med salt og peber.
Pulled pork og burgerboller. Kom pulled pork og væde herfra i en gryde, og varm det stille og roligt op, til det er gennemvarmt, 7 til 8 minutter. Træk kødet fra hinanden med to gafler inden spisetid.
Lun burgerboller på en brødrister eller i ovnen i 3 til 4 minutter.
Grøntfyld. Del salat i blade, og skær tomat i skiver. Pil og skær rødløg i tynde skiver. Kom på et fad til fyld.
Flæk burgerboller, og smør dem eventuelt med lidt væde fra pulled pork. Fyld med salat, tomat, rødløg og pulled pork, og servér stegte søde kartofler ved siden af.