Sæt vand over til quinoa, og skyl quinoa samt frugt og grønt.
Quinoa. Kom quinoa i en gryde, overhæld med kogende vand, og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 minutter, og lad den trække under låg i 5 minutter.
Klargøring af grønt. Snit spinat groft, og skær agurk i mindre tern. Gem spinat, og kom agurk i en skål til topping.
Tahinsauce. Halvér citron. Rør tahin med citronsaft og lidt salt. Tilsæt eventuelt en smule vand, til dressingen er tyndtflydende.
Søde kartofler og kikærter. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg de søde kartofler gyldne, 4 til 5 minutter. Krydr med salt og peber undervejs.
Skub de søde kartofler lidt til side på panden. Tilsæt kikærter og hakket spinat, og lad det stege med i 2 til 3 minutter. Smag til med salt og peber.
Anret quinoa, og top med små bunker af søde kartofler, kikærter med spinat og agurk. Dryp med tahinsauce og resten af citronsaften.