Sæt vand over til quinoa, og skyl quinoa samt frugt og grønt.
Quinoa. Kom quinoa i en gryde, overhæld med kogende vand, og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 minutter, og lad den trække under låg i 5 minutter.
Sprød glaskål. Skræl glaskål. Vær omhyggelig med at skære tilstrækkeligt af bunden væk – den kan være træet, og det er ikke så rart at spise.
Skær glaskål i tynde strimler – eventuelt på et mandolinjern, hvis du har et og nerver til at bruge det. Halvér citron.
Vend glaskål med olie og citronsaft i en skål. Smag til med salt og peber.
Stegte gulerødder og fisk. Flæk gulerødder på langs, og skær dem i skiver à 2 til 3 mm.
Varm en pande op med olie, og steg gulerødder i 3 til 4 minutter, til de er sprødmøre. Krydr med salt og peber. Hold dem varme mellem to tallerkener.
Tjek fisken for ben.
Tør panden af. Varm olie op på panden, og steg fisken i cirka 3 minutter på hver side. Krydr med salt og peber.
Anret quinoa, og top med stegte gulerødder. Klip et lille hul i hjørnet af posen med misomayo, og tegn streger af mayoen over gulerødderne. Anret fisk og sprød glaskål ved siden af.
Kom de hvide bønner i en skål, og dæk med rigeligt vand. Lad dem stå på køl til dag 2.