Sæt vand over til quinoa, og skyl frugt og grønt.
Quinoa. Kog quinoaen under låg i letsaltet vand i 10 minutter, og fjern eventuelt skum undervejs med en ske. Lad quinoaen trække under låg i 5 minutter, og afdryp eventuelt
Grøntsager. Pil og skær rødløg i tynde både. Skær agurk og tomater i mindre tern. Snit ramsløg i strimler, og halvér citronen.
Lynsyltede rødløg. Kom 1 dl eddike, 3 spsk. vand og 2 til 3 spsk. sukker i en lille gryde, og giv det et opkog, til sukkeret er smeltet. Tilsæt rødløg, og lad det simre i lagen i cirka 1 minut. Tag gryden af varmen.
Cremet hummus. Tag hummus ud af emballagen, og rør den med lidt olivenolie, citronsaft og koldt vand i en skål, til konsistensen er cremet og god.
Ramsløg-tabbouleh. Afkøl quinoaen en smule. Vend den med istanbul-krydderi, agurk, tomater og ramsløg (gem fx lidt ramsløg til topping på salaten ved servering). Krydr med citronsaft, lidt olivenolie, salt og peber.
Grillet kalvekød. Pensl kødet med olivenolie. Opvarm en grillpande (eller en almindelig pande) godt op, og steg kødet i cirka 2 minutter på hver side. Krydr med salt og peber.
Tag kødet af panden, og lad det hvile i nogle minutter. Skær kødet i skiver.
Smør cremet hummus ud på bunden af 2 store tallerkener, og fordel ramsløg-tabbouleh, grillet kalvekød og syltede rødløg herpå. Servér.