Skyl salat, og sæt vand over til ravioli.
Salat. Skær bunden af hjertesalat, og del den i hele blade. Marinér bladene med lidt olivenolie, eddike og lidt salt lige inden spisetid.
Pastasauce med kylling. Varm en pande op med olivenolie, og steg kyllingetern ved høj varme, 3 til 4 minutter. Krydr med lidt salt.
Skru ned på middel varme, og tilsæt skåret grønt fra bægeret. Lad det hele stege sammen i 1 til 2 minutter.
Riv hærvejsosten, og kom den på panden sammen med fløden. Tilsæt også 1 til 2 dl kogevand fra pasta og ærterne. Lad det hele koge sammen i 2 til 3 minutter, og krydr med salt og peber.
Ravioli. Kom ravioli i en gryde med spilkogende vand, tilsæt salt, og kog dem al dente i cirka 3 minutter. Dræn vandet fra, men gem 1 til 2 dl kogevand til saucen.
Vend ravioli og sauce sammen inden servering.
Servér ravioli-retten i dybe tallerkener, og top med de marinerede salatblade.