Sæt vand over til ravioli, og skyl frugt og grønt.
Ravioli. Kom ravioli i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog dem al dente, cirka 3 minutter. Afdryp, men gem kogevandet.
Citron-ricottasauce. Snit eventuelt spinat groft, og halvér citron.
Varm olie op på en pande, og steg spinat og grønne bønner i 2 til 3 minutter. Tilsæt kogevand fra pasta, og kog op i 2 til 3 minutter.
Tilsæt ricotta, og vend det godt rundt over varmen, til saucen er cremet, ½-1 minut. Smag til med salt, peber og lidt citronsaft.
Salat. Skær tomat i grove tern, og snit salat groft. Vend salat og tomater sammen, og smag til med lidt olivenolie og en smule eddike.
Anret ravioli i dybe tallerkener, og vend sammen med citron-ricottasauce. Dryp med citronsaft, og krydr med lidt ekstra peber. Servér salat til.