Skyl frugt og grønt, og sæt vand over til couscous.
Klargøring af grønt. Skær rødløg i tynde både. Pluk palmekål i grove stykker. Pil beder, og skær dem i tynde både.
Syltede rødløg. Kog 1 dl eddike, ½ dl vand og 2 til 3 spsk. sukker op i en lille gryde, til sukkeret er opløst. Tilsæt rødløg, og lad det simre cirka 1 minut. Tag gryden af varmen, og lad det trække.
Tahindressing. Rør tahin med 2 til 3 spsk. vand, og smag til med citronsaft. Krydr med lidt salt.
Couscous. Kom couscous i en skål, og tilsæt 2½ dl kogende vand, lidt salt og ½-1 spsk. olie. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5 til 10 minutter.
Gule beder og palmekål. Varm imens en pande op, tilsæt olie, og steg palmekål let brunet ved høj varme 1 til 2 minutter.
Tilsæt gule beder, sænk varmen, og steg, til bederne er gennemvarme, 2 til 3 minutter. Smag til med salt, peber og citronsaft.
Anret couscous i dybe tallerkener, og top med små bunker af syltede rødløg, ananaskraut, palmekål og gule beder. Dryp det hele med tahindressing, og servér.
Hæld iblødsætningsvandet fra bønnerne. Kom dem i en gryde med rigeligt, frisk, letsaltet vand, og kog dem møre, 60 til 65 minutter. Opbevar bønnerne i en lufttæt beholder på køl til dag 3.