Skyl spinaten.
Rendang med tempeh. Kom rendang med tempeh i en gryde, og tilsæt lidt vand. Kog retten igennem i cirka 10 minutter, og tilsæt eventuelt mere vand, hvis retten koger tør.
Snit imens spinaten groft. Vend den i rendangen, og lad den simre med de sidste 4 til 5 minutter. Smag til med lidt salt.
Fladbrød. Halvér pizzadejen, og rul dem til fladbrød på en meldrysset bordplade.
Varm olie op på en pande, og steg fladbrødene i 2 til 3 minutter på hver side – de må gerne branke lidt. Drys med lidt salt, og hold dem lune i et rent viskestykke.
Fyldig dressing. Vend imens skåret grønt fra bægeret med yoghurten, og krydr med lidt salt.
Anret rendang med tempeh i dybe tallerkener, og top med fyldig dressing. Spis fladbrød til.