Sæt vand over til ris, og skyl risene samt frugt og grønt.
Ris. Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog risene i cirka 35 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Kål med lime og koriander. Snit spidskålen fint. Pluk korianderen, og snit stilkene fint. Skær limefrugten i både.
Vend spidskålen med lidt salt og sukker, og knug kålen let med hænderne. Krydr med lidt limesaft, og vend korianderstilke i.
Stegt kylling og gulerødder. Skær gulerødderne i tynde skiver.
Skær kyllingen i strimler.
Opvarm en pande med ½-1 spsk. olie, og steg gulerødderne i 2 til 3 minutter. Krydr med salt, peber og eventuelt et par dråber soja. Tag det af panden.
Opvarm panden igen, tilsæt 1 til 2 spsk. olie, og steg kyllingen gylden og gennemstegt i 5 til 7 minutter. Krydr med salt og peber.
Kom halvdelen af de kogte ris i en lufttæt beholder, og opbevar dem på køl til dag 4.
Anret ris i dybe tallerkener, og top med spidskål, stegte gulerødder og kylling. Tegn striber af gomadressing henover, og top med korianderblade og limesaft.
Håndfuld 1+2: Spidskål, gulerødderHåndfuld 3: KyllingHåndfuld 4: RisFedt: Olivenolie, gomadressingSmagsgivere: Salt, peber, sukker, koriander, lime, eventuelt soja